top of page

Handels- og leveringsbetingelser

Nedenstående handels- og leveringsbetingelser er gældende, når du handler hos Ane Bjørn Illustration via webshoppen på anebjoern.dk/shop.

GENERELT OM DIT KØB

Når du handler på anebjoern.dk, køber du direkte fra kunstneren - tak for det! Det betyder også, at det er mig, Ane, der håndterer din bestilling, nænsomt ruller din plakat, folder papir om din bog og skriver din adresse på pakken med sirlige bogstaver og tungen lige i munden.

Det er vigtigt for mig, at du har en god oplevelse med dit køb, og hvis noget ikke går som forventet, eller hvis du har spørgsmål, som du ikke kan finde svar på her, må du altid gerne kontakte mig.

LEVERING OG FORSENDELSE

Leveringstiden ved køb hos Ane Bjørn Illustration er normalt 2-7 arbejdsdage efter din bestilling er afgivet - alt efter hvilken leveringsmulighed, du har valgt.

Alle forsendelser foregår med PostNord eller DAO, og du modtager et trackandtrace-nummer på din forsendelse sammen med din leveringsbekræftelse, så snart din bestilling er afsendt fra Ane Bjørn Illustration.

Plakater rulles og pakkes i solide plakatrør.

Der tages forbehold for midlertidigt udsolgte varer samt eventuelle forsinkelser i leveringen forårsaget af fragtfirmaet.

Hvis du har valgt levering til din dør med DAO, skal du være opmærksom på, at DAO stiller pakken ved din hoveddør tidligt om morgenen, idet DAO leverer pakker i forbindelse med omdelingen af morgenaviser.

FORTRYDELSESRET, RETUR OG REKLAMATION

Ane Bjørn Illustration yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager dine varer. Fortryder du købet, skal Ane Bjørn Illustration underrettes senest 14 dage efter den dag, du modtog dine varer. Det gør du ved at sende en mail til ane@anebjoern.dk og oplyse, at du har fortrudt dit køb.

Du har pligt til at returnere varen i samme stand, som den er modtaget, hvis du ønsker pengene retur.

Benyt så vidt muligt den oprindelige emballage til forsendelsen. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Fragten returneres ikke.

Modtager du en vare med fejl eller mangler, eller som er beskadiget under forsendelsen, skal du kontakte Ane Bjørn Illustration inden for 8 dage.

Din refusion i forbindelse med fortrydelse eller reklamation overføres fra Ane Bjørn Illustration til din konto efter nærmere aftale, når varen er modtaget retur.

BETALING

Din betaling på anebjoern.dk/shop er administreret af betalingsløsningen Stripe. Stripe garanterer at din betaling foregår via en sikker og fortrolig forbindelse (SSL-krypteret). Ane Bjørn Illustration kommer aldrig i besiddelse af dine betalingsinformationer.

SÆRLIGT OM GAVEKORT

Gavekort udstedt fra Ane Bjørn Illustration kan benyttes i forbindelse med alle køb på www.anebjoern.dk/shop.

Gavekortet tilsendes digitalt som pdf eller fysisk på papir alt efter dit valg i forbindelse med købet.

Der er gratis levering på gavekort.

Gavekort har en gyldighed på 3 år og kan ikke ombyttes til kontanter.

bottom of page